Akklimatisation

Kakerlak - en mester i tilpasning.

Akklimatisation eller akklimatisering betegner de fysiologiske forandringer, der sker med en organisme, der udsættes for klimaforandring. Forandringerne kan skyldes artens udvandring til nye levesteder, eller de kan skyldes vedvarende ændringer udløst af naturkatastrofer. Der kan eksempelvis være tale om ændringer i højde (lufttryk), temperatur, fugtighed, solindstråling eller giftpåvirkninger. To forhold er afgørende for, om arten opnår en akklimatisation: Den tid, der er til rådighed, og artens nedarvede evne til at ændre sig, for det er afgørende, at individerne får tid nok til at iværksætte og gennemføre de nedarvede mønstre for fysiologiske og adfærdsmæssige omstillinger, der resulterer i en tilpasning.


Developed by StudentB