Al-Mamun | |
---|---|
Personlig information | |
Kæle/øgenavn | المأمون |
Født | 13. september 786 Bagdad, Irak |
Død | 9. august 833 (46 år) Tarsus, Tyrkiet |
Gravsted | Al-Ma’múnovo mauzoleum[1] |
Far | Harun al-Rashid |
Mor | Marajil[2] |
Søskende | Ahmed Al-Sabti[3], Abu Issa bin Al-Rashid[4], Al-Mu'tasim, Al-Amin, Al-Qasim ibn Harun al-Rashid |
Ægtefæller | Umm Isa bint Musa al-Hadi[5], Buran bint al-Hasan ibn Sahl[6] |
Partner | Arib al-Ma'muniyya |
Børn | Umm al-Fadl bint al-Ma'mun[7], Ali ibn Al-Mam'un[8], Ja'far bin al-Ma'mun[9], Umm Habib bint Al-Ma'mun[10], Al-Abbas ibn al-Ma'mun[11] |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Kalif |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Abu al-Abbas Abdallah ibn Harun al-Rashid (arabisk: أبو العباس عبد الله بن هارون الرشيد [Abū al-ʿAbbās ʿAbd Allāh ibn Hārūn ar-Rashīd]; september 786 – 9. august 833), bedre kendt under det navn, han anvendte som kalif, al-Ma'mun eller al-Mamun (arabisk: المأمون), var den syvende abbasidiske kalif, der regerede fra 813 til sin død i 833. Han efterfulgte sin halvbror al-Amin efter en borgerkrig, hvor sammenhængen i det abbasidiske kalifat blev svækket af oprør og fremkomsten af en række lokale stormænd; meget af hans regeringstid blev brugt på pacificeringskampagner. Veluddannet og med stor interesse for lærdom fremmede al-Ma'mun oversættelser af videnskabelige skrifter fra bl.a. persisk og græsk og var dermed en hovedmand bag den storhedstid for litteratur, teologi, filosofi og naturvidenskab, der er kendt som den islamiske guldalder med bl.a. opførelsen af Visdommens hus i Bagdad. Han er også kendt for at understøtte læren om mutazilismen, for den inkvisitionslignende institution mihna og for genoptagelsen af krigsførelse i stor stil mod det byzantinske rige.