Et antidepressivum (flertal antidepressiva) er et lægemiddel til behandling af depression. Antidepressiva bruges også til behandling af andre lidelser, herunder angst, obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD), spiseforstyrrelser, kroniske smerter, neuropatiske smerter, dysmenoré, ADHD, migræne, søvnforstyrrelser og stofmisbrug.
Sundhedsstyrelsen skrev i en rapport udgivet i 2007, at formålet med behandlingen i den akutte sygdomsfase er at "opnå fuldstændig symptomfrihed (remission) og genoprette det sociale funktionsniveau."[1]
Depression er hyppig, idet op mod 17-18 % af befolkningen i løbet af livet rammes af depression. Der er en udtalt suicidalrisiko.[2] Hos ældre kan symptomerne skjules under somatiske klager, og tilstanden kan forveksles med demens.
Der er generelt konsensus om den biopsykosociale model, hvor også depression, ses som forårsaget af en kombination af flere faktorer – herunder biologiske, psykologiske og sociale faktorer.
En mulig forklaring på sygdomsmekanismen ved depression er den såkaldte monoaminhypotese. Ifølge denne hypotese er der en sammenhæng mellem stemningslejet og funktionen af monoamin signalstoffer, som noradrenalin og serotonin i det centrale nervesystem.[3] Denne hypotese har bidraget til udviklingen af antidepressiva, som kan have en effekt på moderat og svær depression. Alle antidepressiva øger koncentrationen af disse aminer i synapsespalten.[kilde mangler]