Betahenfald er den type af radioaktive henfald, hvor der fra atomkerner udsendes betastråling (elektroner eller positroner). For elektronens tilfælde betegnes henfaldet "beta minus" (β-), mens udsendelse af positroner kaldes beta plus-henfald (β+). De udsendte partiklers kinetiske energi fordeler sig kontinuert mellem 0 og den maksimale tilgængelige energi, Q, der afhænger af hvilke tilstande af moder- og datterkernerne, der indgår i henfaldet. Q har typisk værdier omkring 1 MeV, men kan variere fra få keV til nogle få 10 MeV. De mest energirige betapartikler er ultrarelativistiske, det vil sige har hastigheder tæt på lysets hastighed.