Bilforsikring

Bilforsikring er forsikring af en bil og består af en lovpligtig ansvarsforsikring samt en frivillig kaskoforsikring og eventuelt tillægsdækninger. Bilforsikringen kaldes også autoforsikring eller motorkøretøjsforsikring.

Ansvarsforsikringen dækker skader, som ejeren med sin bil påfører andre eller andres ejendele. Ansvarsforsikringen er lovpligtig.

Kaskoforsikringen dækker skader på egen bil. Forsikringen dækker både skader, som ejeren selv og andre påfører bilen. Kaskoforsikringen omfatter også en retshjælpsforsikring, der dækker omkostninger ved private retssager og juridiske tvister, der vedrører bilen.


Developed by StudentB