Billedformat

Arangement til widescreen optagelse med tre kameraer og spejle

Ved et billedformat forstår man en fjernsynsskærms eller et filmlærreds højde/bredde-forhold. Fjernsynsskærme eksisterer i tre forskellige formater:

  • 4:3 (1,33:1) format, så de er 4 enheder brede og 3 enheder høje. Dette er det gamle TV-format, der nu er på vej ud.
  • 16:9 som politikerne har besluttet, at DR skal bruge til alle deres produktioner.
  • 21:9 der passer godt til formatet Cinemascope og Panavision. Med et 21:9 fjernsyn kan man se hele billedet, når en biograffilm sendes i fjernsynet, uden sorte bjælker oppe og nede. Philips er kommet længst med 21:9-formatet og er lige nu (oktober 2011) alene om at markedsføre fjernsyn med dette format.

Filmlærreder er ofte i widescreen- (1,66:1 eller 1,85:1) eller cinemascope-format (2,35:1). 35 mm biograffilm (og de helt nye digitale tilsvarigheder) der er filmet med for eksempel Panavision (inkl. Super Panavision) vises normalt i 2,39:1 format i biografer. Formatet 1:2,39 begyndte at blive indført i biografer fra 1953.

Når man skal vise film i fjernsynet, er man nødt til at justere formatet. Dette kan gøres på flere måder, hvoraf panscanning og letterboxing er de almindeligst kendte metoder.


Developed by StudentB