Cytokinreceptorer er receptorer, der binder cytokiner. Igennem receptorerne påvirker cytokinerne modtagercelle, og påvirkningen føres videre ved den såkaldte signaltransduktion. Tilsammen udgør cytokiner og deres receptorer et af kroppens mest komplicerede signalsystemer, der yderligere kompliceres ved redundans og pleiotropi.
I de seneste år har cytokinreceptorerne fået mere opmærksomhed end cytokinerne, dels på grund af deres bemærkelsesværdige egenskaber og dels fordi en fysiologisk mangel på cytokinreceptorer er sat i forbindelse med invaliderende immundefekter.