Daytonaftalen

Sidden i midten fra venstre mod højre: Slobodan Milošević, Alija Izetbegović, Franjo Tuđman klar til at underskrive Daytonaftalen på Wright-Patterson Air Force Base d. 21. november 1995.
Bosniske, kroatisk og serbisk kontrollerede områder i 1995 før underskrivelsen af Daytonaftalen.
Territoriale ændringer afledt af aftalen.
Politisk opdeling efter Daytonaftalen.

Daytonaftalen, også kendt som Parisprotokollen eller Dayton-Paris-aftalen (officiel betegnelse: The General Framework Agreement for Peace in Bosnia and Herzegovina), er betegnelsen for den fredsaftale, der afsluttede den tre og et halvt år lange Bosniske krig i Bosnien-Hercegovina, en af krigene i Jugoslavien. Fredsaftalen blev indgået under en fredskonference på Wright-Patterson Air Force Base nær Dayton, Ohio (USA) i perioden 1.21. november 1995. Aftalen blev formelt underskrevet i Paris den 14. december 1995.

Fredskonferencen og de dertilhørende forhandlinger blev ledet af USAs udenrigsminister Warren Christopher og hovedforhandler Richard Holbrooke i samarbejde med de to øvrige formænd, EUs særlige repræsentant Carl Bildt og den russiske viceudenrigsminister Igor Ivanov. En central skikkelse i USAs delegation var general Wesley Clark, som senere blev NATOs øverstkommanderende i Europa (for SACEUR) i 1997. Fra Storbritannien deltog generalløjtnant David Leakey som militær repræsentant; han blev senere leder af EUFOR Althea i 2005. The Public International Law & Policy Group (PILPG) fungerede som juridisk rådgiver for den bosniske regering under forhandlingerne.


Developed by StudentB