Ejerlav

Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

Ejerlav er en geografisk opdeling af Danmark, som er vist på matrikelkort. Danmark er delt op i ca. 9000 ejerlav, der hver især omfatter ét eller - oftest - mange jordstykker, parceller, der hver er identificeret med et matrikelnummer. Et ejerlav er et geografisk afgrænset område, som kan være en landsby og dens jorder, en hovedgård eller en bestemt del af et sogn. Et ejerlav kan også være en købstads bygrunde eller markjorder eller et kvarter i Københavns Kommune[1].

Ejerlavsopdelingen kan ses i sammenhæng med Danmarks Administrative Geografiske Inddelinger[2], men adskiller sig fra disse ved at der ikke er knyttet et administrativt organ til ejerlavet. I Østrig svarer Katastralgemeinde til ejerlav, bortset fra at dér kan være tilknyttet en administrativ funktion.

  1. ^ Matrikel-Info
  2. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 29. november 2020. Hentet 11. januar 2021.

Developed by StudentB