Flux (latinfluxus betyder flydende eller strømmende) er i fysik et mål for en strøm af noget gennem en valgt flade og fladeorientering. Som regel omtales elektrisk strøm, som går i vakuum eller i en leder ikke som flux. Flux blev først brugt af Michael Faraday om magnetisk flux, men bruges i dag mere generelt.
Flux er indenfor fysik to beslægtede abstrakte beskrivelser:
Flux i betydningen strømning betegner almindeligvis en per tidsenhed flydende mængde gennem et valgt areal/tværsnit. Indenfor studier af transport fænomener (varmetransmission, fluidmekanik) defineres flux som mængden af stof/energi der flyder gennem et enheds areal eller tværsnit pr. tidsenhed.
Flux (matematisk: Et vektorfelts skalare flux) er defineret som det indre / skalare produkt af en flade og et vektorfelt der forudsættes konstant over denne flade. Er vektorfeltet ikke konstant over fladen, benyttes et integrale. Fladens retning bestemmes af normalvektoren.
Afhængig af betragtningsvinklen kaldes fladeelementets mål for gennemflydning, indstrømning, udflydning og lignende.