En forholdsordsfrase (i dansk grammatik: præpositionsfrase[1], præpositionssyntagme eller præpositionsforbindelse[2]) er en frase hvor et forholdsord indgår som en vigtig bestanddel.
På dansk ser man i forholdsordsfrase normalt ét forholdsord forrest i frasen og derefter én efterfølgende frase.
Denne efterfølgende frase er ofte en nominalfrase. For eksempel er "på bordet" en forholdsordsfrase i følgende sætning:
Han sætter vasen på bordet.
Visse forholdsord kan i par indgå i en sideordnet konstruktion:[1]
Fra og med tirsdag gælder reglerne.
Fra og til er specielle derved at de kan han en anden forholdsordsfrase som anden frase:[1]
Fra i morgen kan man ikke længere komme med toget.
På dansk kan der i stedet for en nominalfrase være en infinitivfrase:[1]
Vandet er ved at koge.
I visse tilfælde kan man i dansk se forholdsordet efter det andet led som efterstillet forholdsord (postposition):[3]