Harzen (tysk: der Harz) blev helt op i Middelalderen kaldt Hardt (= ”Bjergskov”). Bjergmassivet er den nordligste del af de tyske Mittelgebirge og omfatter samtidig de højeste bjerge i Nordtyskland.[1] Flere delstater har andel i Harzen: Niedersachsen, Sachsen-Anhalt og Thüringen.
Harzen strækker sig fra byen Eisleben vestover i en længde på 110 km og en bredde på 30–40 km. Den østligste del har højder på op mod 400 m og kaldes Unterharz, mens Oberharz i vest når op i over 1.000 m. Unterharz er delvis opdyrket, mens Oberharz er domineret af skove og beskyttet som nationalpark. Hele Harzen-massivet er gennemskåret af floddale. Geologisk er Harzen meget sammensat, med bjergarter fra perioderne silur til perm. Sure bjergarter dominerer.