En husar er en let kavalerist primært bevæbnet med sabel, pistol og karabin og undertiden med en let lanse. Ordet "husar" stammer fra det ungarske "huszár" (med næsten samme udtale). Oprindelsen er sandsynligvis det serbiske "gusar" (røvere), som igen sandsynligvis stammer fra det græske "chosaroi", navnet på letbevæbnet østromersk kavaleri i 900-tallet. En alment godtaget teori siger, at ordet kommer direkte fra det ungarske "húsz", 20, da tyve husstande havde ansvaret for at stille og udruste en soldat.