Back Witsee-Oossee-kanaal Afrikaans قناة البحر الأبيض إلى بحر البلطيق Arabic قناة البحر الابيض الى بحر البلطيق ARZ Ağ dəniz-Baltik kanalı Azerbaijani Беламорска-Балтыйскі канал Byelorussian Беломорско-балтийски канал Bulgarian Canal Mar Bàltic-Blanc Catalan White Sea-Baltic Canal CEB Bělomořsko-baltský kanál Czech Weißmeer-Ostsee-Kanal German

Hvidehavskanalen

Kort over Hvidehavskanalen.
Sluse på Hvidehavskanalen tæt på Hvidehavet
Fanger i arbejde.

Hvidehavskanalen (russisk: Беломорско-Балтийский канал, tr. Belomorsko-Baltijskij kanal; kort russisk: Беломорканал, ББК, tr. Belomorkanal, BBK), der åbnede den 2. august 1933, er en kanal, som forbinder Hvidehavet med Østersøen nær Sankt Petersborg. Kanalens oprindelige navn var Беломорско-Балтийский канал имени Сталина (dansk: Hvidehavet-Østersøen kanalen, Stalin). Under kanalens konstruktion døde 12.000,[1] Gulagfanger ifølge officielle oplysninger.

Kanalen løber delvist langs flere floder og to søer, Onegasøen og Vygozerosøen. Den totale længde af ruten er 227 km[2][3], hvoraf kanalen udgør omkring 37,1 km[4][5][6][2] (ifølge andre kilder 43 km[7][8] eller 48 km[9]) og 19 sluser[2]. I 1940 var mængden af trafik omkring en million tons, som var 44% af kapaciteten[10]. I sejlsæsonerne 2008-2010 var det planlagt sluserne skulle fungere fra den 20. maj indtil 15./30. oktober, hvilket giver 148-163 sejldage pr. år[11]. Kanalens økonomiske potentiale er begrænset af dens begræsede dybde på 4 m[kilde mangler] og den korte tid den er isfri, der forhindrer mange fartøjer i at bruge kanalen[kilde mangler].

Sovjetunionen præsenterede kanalen som et eksempel på den første femårsplans succes[kilde mangler]. Kanalen blev bygget i løbet af 20 måneder[4] mellem 1931 og 1933 og blev færdig fire måneder før planlagt[kilde mangler]. Efter opførelsen blev 12.000 fanger løsladt som en belønning for deres indsats[12]. Samtidigt omkom omkring 12.000 arbejdere under byggeprocessen, i henhold til de officielle registre,[1] mens der i følge Pulitzerprisvindren Anne Applebaums skøn var 25.000 dødsfald.[13] Dissidenten Aleksandr Solsjenitsyn har fremsat ubekræftede påstande om at 250.000 ud af 350.000 bygningsarbejdere mistede livet i byggeperioden[14].

  1. ^ a b Сталинские стройки ГУЛАГа. 1930-53, Moskva 2005
  2. ^ a b c Den store sovjetiske encyklopædi: Belomorsko-Baltijskij kanal, hentet 26. september 2015 (russisk)
  3. ^ Den Store Danske Encyklopædi:Hvidehavskanalen
  4. ^ a b BSE, Hvidehavs-Østersøkanalen (Webside ikke længere tilgængelig)
  5. ^ Belomorsko - Østersøkanalen (russisk)
  6. ^ Belomorsko - Østersøkanalen (russisk)
  7. ^ Vandvejen Hvidehavet-Østersøen (Webside ikke længere tilgængelig) (russisk)
  8. ^ Hvidehavs-Østersøkanalen - 70 år Arkiveret 7. august 2003 hos Wayback Machine (russisk)
  9. ^ Hvidehavs-Østersøkanalen
  10. ^ The Economics of Forced Labor: The Soviet Gulag, kapitel 8: Paul R. Gregory: The White Sea-Baltic Canal, ©2003 by the Board of Trustees of the Leland Stanford Junior University, hentet 20. september 2016, (engelsk)
  11. ^ russisk: Сроки работы шлюзов (Webside ikke længere tilgængelig) (dansk: Slusernes funktionsperiode), fra den russiske Rederierforenings hjemmeside. (russisk)
  12. ^ Сталинские стройки ГУЛАГа.1930-53», Москва, 2005,
  13. ^ Anne Applebaum (2003): Gulag: A History, London: Penguin, s. 79 (på danske biblioteker Arkiveret 21. september 2013 hos Wayback Machine) (hentet 2013-07-14) (engelsk)
  14. ^ Aleksandr Solsjenitsyn (på dansk 1974): Gulag øhavet: 1918-1956 : et forsøg på et kunstnerisk studium, bind 3, Arbejds- og udryddelseslejre. s. 99, På danske biblioteker (Webside ikke længere tilgængelig)

Developed by StudentB