Kamphelikopter

Kamphelikoptere er militærhelikoptere, der er skræddersyet til at nedkæmpe pansertropper. Kamphelikoptere er bygget til at modstå beskydning og er svært bevæbnede.

Almindelige helikoptere med tillægspanser og panserværnsmissiler som Fennec, betegnes som "panserværnshelikoptere".

Den amerikanske hær opdagede tidligt i Vietnamkrigen at deres støjende Bell UH-1 Iroquois troppetransporthelikoptere var nemme mål for vietnamesiske Viet Cong-partisaner med Kalasjnikov-automatrifler. Som en nødløsning blev nogle af dem bevæbnet med fremadrettede maskingeværer og ustyrede raketter samt skytter. Dette gjorde dem dog for langsomme i forhold til de rene troppetransporthelikoptere^[1].

De første Bell AH-1 Cobra kamphelikoptere havde samme hovedrotor, hale og Avco Lycoming T53 turboskaftmotor som UH-1, men piloten og skytten sad i tandem, så kroppen var væsentlig smallere. Det gjorde den sværere at ramme forfra og mindskede luftmodstanden. Skytten fjernstyrede et hagetårn med en 7,62 mm gatling og en 40 mm granatkaster, frem for at skulle læne sig ud af UH-1's sidedøre. AH-1 havde anbragt våbenlasten på stubvinger, der bidrog til opdriften. Alt i alt var AH-1 hurtigere, og mere manøvredygtig, end UH-1^[1].

De første sovjetiske kamphelikoptere som Mil Mi-24 'Hind' var væsentlig større end de amerikanske AH-1. Det skyldtes at de skulle kunne medtage en gruppe på otte soldater i kabinen. Mi-24 er løst bygget på transporthelikopteren Mil Mi-8 'Hip', dog med kraftigere motorer, en smallere krop og mere pansring. Oprindeligt var besætningen på tre mand; pilot, navigatør og skytte, men tidligt blev det amerikanske koncept med pilot og skytte i tandem kopieret – sammen med det fjernstyrede hagetårn i stedet for et manuelt 12,7 mm maskingevær. Senere sovjetiske kamphelikoptere er gået bort fra at kunne transportere soldater internt.

1. ^ ^{a b} Doug Richardson: "Modern Fighting Aircraft, AH-1", 1987, Salamander Books Ltd., ISBN 0-86101-259-3