Kapitalismekritik spænder fra at udtrykke uenighed med principperne for kapitalismen i sin helhed, til at udtrykke uenighed med bestemte resultater af kapitalismen. Blandt dem, der ønsker at erstatte kapitalismen med en anden metode til produktion og social organisering, kan der skelnes mellem dem, der mener, at kapitalismen kan kun overvindes gennem revolution (f.eks. revolutionær socialisme), og dem der mener, at strukturelle ændringer kan komme langsomt gennem politiske reformer (f.eks. demokratisk socialisme). Den revolutionære kritik kan blandt andre føres tilbage til Karl Marx og de tidlige anarkister. Den kritik, som fastholder, at der er fortjenester i kapitalismen, men som ønsker at afbalancere den med en form økonomisk og social kontrol, typisk gennem statslig regulering (f.eks. bevægelser for social markedsøkonomi), kan blandt andre føres tilbage til John Maynard Keynes' anbefalinger om en aktiv statslig investeringspolitik som middel til at overvinde økonomiske kriser (stagnation). Thomas Piketty er blandt de senmoderne økonomer, som fremhæver, at den globale kapitalisme siden den kolde krigs afslutning har skabt større ulighed i indkomst, både nationalt og internationalt.