Komposit

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Komposit er et materiale, som er en sammensætning af forskellige materialer, hvilket forårsager, at produktet får bedre egenskaber.

Ofte vil kompositmaterialet være både lettere og stærkere end konventionelle materialer afhængig af materialesammensætningen.

Egypterne var sandsynligvis de første til at anvende kompositmaterialer. De blandede for ca. 3.000 år siden siv med ler, hvilket virkede som armering ved bygning af hytter/ huse.

I dag har denne materialegruppe udviklet sig til avancerede materialer mest brugt i produkter med krav til lav vægt og høj styrke og/eller stivhed.

Ser man bort fra armeret-beton, er de mest anvendte kompositter en blanding af glasfiber og hærder.

En speciel fibergruppe, som igen er taget i anvendelse industrielt, er naturfibre. Disse fibre har ofte stor stivhed i forhold til vægt og er et miljøvenligt alternativ til kunstigt fremstillede fibre.

Nogle af de mest brugte naturfibre brugt i komposit er hamp, jute, sisal og bomuld.

I takt med de resultater, som forskningen inden for nanoteknologien har udvist, har der vist sig helt nye muligheder i at udvikle nye kunstige kompositmaterialer med andre egenskaber, end hvad der umiddelbart findes hos naturligt forekommende materialer. Denne form for materialer, der betegnes metamaterialer, findes endnu kun på forskningsniveau.


Developed by StudentB