Krongods

"Kronen" omdirigeres hertil. For betydning af “Kronen” i Storbritannien, se Kronen (Storbritannien).

Krongods var det gods, bona regalia, som kongen som rigets overhoved siden middelalderens begyndelse rådede over, på dansk under navn af kongelev og alminding (herunder mindre øer og ubeboede skovområder), og som var tænkt som grundlag for kongens almindelige finanser sammen med danefæ, vragret og strandret (modsat patrimonium eller fædrenearv, som var kongens private gods, og som han kunne råde frit over). Allerede i løbet af middelalderen synes dette skel imidlertid at være forsvundet og alt gods som værende til kongens rådighed.

Krongodset blev oprindeligt styret fra kongsgårde, senere fra kongelige slotte med deres ladegårde, hvilke tillige blev sæde for forvaltningen af lenene (når de kongelige rettigheder ikke var overdraget andre).

Fra tid til anden foretog kongemagten ransagninger for at undersøge, om alt gods i privat besiddelse var sket retmæssigt eller uretmæssigt og i givet fald (hvis det var sket uretmæssigt) ved reduktion tilbageføre det til krongodset.