Kulmine

Illustration af en kulmine i Le Petit Français illustré fra 1903.

En kulmine er en mine, hvor man udvinder stenkul ved brydning under eller over jorden. 2004 var verdensproduktionen af kul på ca. 4,6 milliarder tons stenkul, deraf havde Kina ca. 40 procent og USA ca. 20 procent. Stenkul forædles også til koks, der bl.a. bruges til fremstilling af stål. Kul er ofte brugt i elværker, i varmeanlæg eller direkte i hjemmet. Nye metoder og maskiner bliver ofte benyttede for at udgrave kul.

Kul ligger under jordoverfladen og er dannet af organisk materiale som døde dyr og planter, der har eksisteret for millioner af år siden. Der findes stadig store mængder af kul, som stadig er verdens vigtigste energikilde. Gaseksplosioner og dårlig afstivning, er ofte årsag til mange dødsulykker i mineskakterne. Særlig før i tiden var dødeligheden stor.


Developed by StudentB