Kulturlandskaber er landskaber, som i større eller mindre grad er påvirket af mennesker. Kulturlandskabet omfatter et vidt spektrum af menneskelige påvirkninger, fra jæger- og samlerkulturers svagt kulturpåvirkede områder, via græsningslandskaber og jordbrugslandskaber til bylandskaber som næsten fuldstændigt er menneskeværk. Områder som er helt upåvirkede af menneskelig aktivitet kan kaldes urlandskaber, men de findes næppe på jorden i dag.
Kulturlandskabet kan betragtes ud fra flere indfaldsvinkler. Ved en visuel synsvinkel beskriver man det landskabsbillede, man ser med øjnene, eller som kan studere ud fra kort og billeder. En funktionel synsvinkel betragter menneskenes udnyttelse af områdets naturresurser. I en strukturel synsvinkel vil man se på landskabet som et udtryk for beboernes tilpasning til økonomisk-politiske magtstrukturer i samfundet. Lægger man vægt på de forskellige måder folk identificerer sig med landskabet på, sådan som det kommer til udtryk i mundtlige beretninger, i litteraturen og kunsten, kan man sige, at man har en humanistisk Synsvinkel til landskabet.