Kurgan-hypotesen ( teorien eller modellen) er et forslag til de tidlige indoeuropæeres oprindelse. Ifølge denne hypotese er det den befolkningsgruppe, der fra arkæologiske udgravninger kendes som Kurgan-kulturen, som sandsynligvis er udgangspunkt (Urheimat) for den indoeuropæiske sproggruppe. Denne kultur havde sit centrum på den Pontisk-Kaspiske slette, og ordet kurgan (курган) stammer fra et tyrkisk ord, der betyder lille bakke eller gravhøj. I dag er Kurgan-hypotesen den af de modeller for indoeuropæernes oprindelse, der har den bredeste støtte i det akademiske miljø,[1][2] Påstandene i hypotesen er ikke bevist, og det er ikke den eneste teori. Fx har den Anatoliske hypotese også en vis tilslutning.
Hypotesen blev formuleret første gang i 1950'erne af den litauiske arkæolog Marija Gimbutas, der inddelte Kurgan-kulturen i fire perioder fra (Kurgan I), Yamna-kulturen, som omfatter de Eurasiske nomadekulturer, Samara og Seroglazovo fra Dnepr/Volgaregionen i Kobberalderen (begyndelsen af 4. årtusind f.Kr.). Hypotesens hovedidé er, at disse folkeslag i begyndelsen af 3. årtusind havde ekspanderet ud over hele den Pontiske-Kaspiske steppe og derfra ind i Østeuropa.[3]