Denne artikel vedrører en traktat som ændrer Den Europæiske Unions traktatgrundlag. For den aktuelle og konsoliderede version af traktaterne, se Traktaten om Den Europæiske Union og Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde |
Traktattype | Reform |
---|---|
Udkast | 8. september 2007 |
Underskrevet | 13. december 2007 |
Underskrivelses- sted | Lissabon |
Beseglet | 18. december 2007 |
Effektueret | 1. december 2009 |
Underskrivere | Medlemslandene i 2007 |
Vært | Italien |
Sprog | 23 |
Treaty of Lisbon på Wikisource |
Lissabontraktaten er en folkeretlig overenskomst, som er indgået mellem 27 stater på et møde i Det Europæiske Råd i Lissabon den 13. december 2007. Traktaten trådte i kraft den 1. december 2009 og reformerede indholdet af både Traktaten om Den Europæiske Union (EU-traktaten) og Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten), hvoraf sidstnævnte ændrede navn til Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (EUF-traktaten) i forbindelse med nedlæggelsen af Det Europæiske Fællesskab (EF).
Traktatens fulde titel er "Lissabontraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab". Den er offentliggjort i EFT 2007/C 306/01.