Livgeding

Livgeding (ty. leibgedinge) kaldtes i ældre tid de godser og landområder i et kongerige, som en enkedronning fik til underhold. De var len under kronen, men forvaltedes af indehaveren efter forgodtbefindende. Der er ikke altid blevet skelnet mellem livgeding og morgengave – især ikke i de tilfælde, hvor dronningen som enke er blevet forsørget af lenet. Det franske reine douairé betegner en dronning, som lever på livgeding.