Merkava ((hebraisk): stridsvogn) er en israelsk udviklet og bygget kampvogn. Den findes i 4 generationer; Merkava MK (mark) I til IV. Det er den mest moderne kampvognstype israel råder over og ca. en tredjedel af den israelske hærs kampvogne er af typen Merkava. P.t. (2008) har Israel 580 stk. Merkava I og II, som er i reserven, 750 Merkava III, som er aktive og 220 Merkava IV som ligeledes er aktive. Merkava I og II har en 105 mm kanon som hovedvåben, Merkava III og IV har en 120 mm kanon som hovedbevæbning. Der er lagt stor vægt på beskyttelse af besætningen i den og hurtig reparation under kampforhold. Den har nogle for kampvogne specielle træk:
Udover disse punkter er Merkava meget lav i forhold til sin klasse. Den er i høj grad tilpasset kamp i bymiljø i Mellemøsten. Bemærk på billederne af Merkava IIId og IV, at der hænger kæder ned fra bagenden af tårnet: Det er for at forhindre panserværnsvåben i at flyve ind mellem tårn og undervogn, de vil i stedet detonere på kæderne. På billedet af Merkava IV ser man, hvor vinklet tårnpanser og frontpanser er: Det er svært for projektiler at få bid i det og vinklingen gør at et projektil skal trænge gennem mere materiale for at komme igennem.
Dens hastighed på vej er dog ikke så høj som mange andre moderne kampvogne, men dette er knap så vigtigt i dét miljø, den indsættes i. Merkava-kampvognen viser, at man ikke uden videre kan kalde en bestemt kampvogn for verdens bedste, da man må regne faktorer som bl.a. kampmiljø og hærens doktrin med.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Spire Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |