Meteoritnedslag

En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord
Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA
En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center)
Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus
Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor
Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter
Merkurs overflade med store og små meteorkratere
Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere
Saturns måne Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater
Jupiters måne Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere
Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater

Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet. Stjerneskud er indtrængen i atmosfæren af små partikler på størrelse med sandkorn eller mindre, der ikke overlever turen ned gennem atmosfæren. Større objekter fra himmelrummet overlever turen gennem atmosfæren og findes på Jordens overflade. Årligt sker der nu i gennemsnit omkring 5 meteoritnedslag på Jorden, der observeres og registreres i Meteoritical Bulletin.

Meteoritnedslag er formentlig sket på alle planeter og måner lige siden Solsystemets dannelse for 4,6 milliarder år siden og har været af stor betydning for planeter og måners udvikling og udseende. Man betegner specielt perioden fra for 3,9 milliarder til for 3,7 milliarder år siden for det store bombardement på grund af et meget stort antal nedslag på Jorden og Månen. Disse tidlige nedslag kan have haft stor betydning for udformningen af betingelserne for liv og for livets udvikling ved at have tilført Jorden vand og biologisk vigtige kulstof-holdige molekyler.[1][2]

Nedslag hører stadig til dagens orden, og man anslår, at Jorden hvert år rammes af mellem 18.000 og 84.000 meteoritter større end 10 g, i alt mellem 37.000 og 78.000 ton, hvoraf langt den største del udgøres af partikler på størrelse med støvkorn.[3] Månen holdes under observation, og der ses jævnligt nye kratere.[4]

Forudsætningen for et nedslag er, at meteoroiden (eller asteroiden eller kometen) indfanges af Jordens tyngdefelt - eller af tyngdefeltet fra et andet himmellegeme, en planet eller en måne. Hvis der ikke sker et nedslag, og asteroiden passerer i nær afstand, taler man om "flyby". Man regner med, at der er mindst et par tusind nærjords-objekter, dvs. mindre himmellegemer som meteoroider, asteroider og kometer, der er i en sådan bane nær på Jorden, at det kan resultere i et nedslag eller near-miss flyby. Der er dog kun et mindre antal, der er potentielt farlige med en diameter på mere end 100 til 150 m.

Skaderne ved et nedslag afhænger foruden af størrelsen også af det indtrængende himmellegemes fart i forhold til Jorden. Asteroiden 2012 DA14 med en diameter på 45 m lavede flyby den 15. februar 2013, og hvis den havde ramt Jorden, har man beregnet, at det ville ske med en fart af 12,7 km/s eller 46.000 km/t og en kinetisk energi på 2,4 megaton TNT og eksplodere i en højde af 10 km.[5] Et sådant nedslag ville kunne udslette en by som København, men heldigvis siger beregninger, at et sådant nedslag kun er sandsynligt engang hvert 1200. år.[6]

Kun en person vides at være ramt af en meteorit.[7]

  1. ^ Vitamin B3 might have been made in space, delivered to Earth by meteorites. Science Daily
  2. ^ Asteroid impacts may have formed life’s building blocks. Science 2014
  3. ^ How many meteorites hit Earth each year? Ask an Astronomer
  4. ^ Månen har fået nyt krater. Videnskab.dk maj 2013
  5. ^ Robert Marcus, H. Jay Melosh, and Gareth Collins (2010). "Earth Impact Effects Program". Imperial College London / Purdue University. Hentet 2013-02-09.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) (solution using 45 meters, 2600 kg/m3, 12.7 km/s, 45 degrees)
  6. ^ Will Ferguson (22. januar 2013). "Asteroid Hunter Gives an Update on the Threat of Near-Earth Objects". Scientific American. Hentet 2013-01-23.
  7. ^ When Space Attacks: The 6 Craziest Meteor Impacts. Livescience

Developed by StudentB