Mikroplast er plastpartikler, som er mindre end ca. 5 mm i diameter. Mikroplast udgør en stor del af plastforureningen og er en hidtil upåagtet miljøforurening.[2][3] Den kommer fra forskellige kilder, som man ikke tænker over i dagligdagen, fordi den er usynlig: bildæk, kosmetik, tøj og mange industrielle processer.[4]
Størstedelen af miljøforureningen med mikroplast stammer fra nedbrydning af større plastaffald, og da plast er bestandigt i naturen, antages det, at mikroplast-partiklerne kan optages i de levende organismers organer og celler igennem lungerne og fordøjelseskanalen. Mikroplast er fundet overalt og i organismer på alle niveauer i den marine fødekæde.[5][6]
Mennesker indtager et stort antal microplastpartikler uden at vide det, hvoraf noget ender op i organerne.[7][8] Ingen ved endnu hvilke følger dette vil få for dyr eller mennesker - også set i lyset af de giftige og hormonforstyrrende kemiske bestanddele som de fleste plasttyper består af. Desuden akkumulerer plastpartikler langsomt-nedbrydelige organiske forbindelser fra miljøet som polyklorerede biphenyler og andre skadelige stoffer[9]
Nano- og mikroplast er nu blevet påvist i den menneskelige krop, herunder blod, organer, placenta, modermælk og mave-tarmkanalen, hvilket tolkes som sammenhæng med alvorlige helbredskomplikationer såsom fedme, diabetes, kognitiv svækkelse samt neurodegenerative sygdomme. Molekylære reaktioner mellem nanoplast og nervecellernes proteiner, alpha-synuclein og beta-amyloid, sættes nu i forbindelse med Parkinsons sygdom, Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme.[10][11]
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet dk