Orikalkum (gr. ὀρείχαλκος (oreíchalkos), "bjergkobber") er et legendarisk metal, der forekommer i Platons dialog Kritias om Atlantis. Før Platon nævnes orikalkum i den homeriske Hymne til Afrodite.
Ifølge Kritias blev orikalkum kun overgået af guld i værdi, og det blev fundet og udvundet i store dele af Atlantis i den fjerne urtid, som tekstens myte beskriver. I den tidsalder, hvor Kritias blev skrevet, var orikalkum imidlertid kun kendt som et ord. I numismatik bliver ordet orikalkum anvendt om den gyldne bronzelegering, der anvendes til de romerske mønter sestertius og dupondius .
Orikalkum kan have været et ædelmetal, som platin,[1] da det menes at vre blevet udvindet ved minearbejde, men det er blevet identificeret som rent kobber og visse legeringer af bronze, og særligt messing[2] i og i romerske mønter der ifølge moderne forskning har vist at være af "lignende udseende som moderne messing".[3]