Panarabisme

Den arabiske verden.

Panarabisme (arabisk: وحدة عربية; Waḥda ʿArabīyya) er en politisk ideologi der er nært beslægtet med arabisk nationalisme, som ønsker at samle folkene og staterne i den arabiske verden, fra Atlanterhavet til det Arabiske Hav, og mener at araberne (der er op til 300 millioner arabisktalende) udgør én enkelt nation, selv om der findes betydelige etniske og sproglig-kulturelle forskelle mellem de arabiske lande. Panarabismens højdepunkt var i 1960'erne. Ud over at være nationalistisk er panarabisme ofte bygget på socialistiske principper, og nogle gange også på islamisme, og modsætter sig som oftest Vestens indflydelse i den arabiske verden. Panarabismen er derfor blevet anklaget for racisme og for at nedvurdere andre folkeslags indflydelse. Ideologien gik også ud på at styrke arabiske lande ved at skabe alliancer og i en mindre grad ved økonomisk samarbejde. Efter det arabiske nederlag til Israel i seksdagskrigen gik det tilbage for panarabismen, men i nyere tid hævder enkelte at der er en sammenhæng mellem panarabismen og oprøret i den arabiske verden i 2011.


Developed by StudentB