Plastforurening, plastikforurening eller kunststofforurening betegner ophobning af plast i naturen, der sker bevidst eller ubevidst, med den efterfølgende nedbrydning til mindre og mindre plastpartikler. Plastforureningen er til fare for miljøet og berører både dyr, planter og mennesker. Plast er således en af de største trusler, vores oceaner står over for i dag, og forårsager utallige skader på økosystemer, enorme økonomiske skader på kystsamfund og udgør en potentiel sundhedstrussel for mere end tre milliarder mennesker, der er afhængige af fisk og skaldyr.[1]
Plast-nedbrydningspartiklerne inddeles i makroplast, mesoplast, mikroplast og nanoplast. Siden plast blev alment tilgængelig er forureningens omfang tiltaget, korreleret med hvor billig og holdbar plast har vist sig at være. Man er nu blevet opmærksom på at plastforurening er et globalt miljøproblem, specielt det enorme omfang forureningen af oceanerne har antaget.[2][3][4][5]
I betragtning af mængden af plastmateriale, som ikke kan nedbrydes, vil det forårsage kaos i miljøet, hvilket forårsager langsigtede problemer for planter, dyr såvel som mennesker[6][7]. Havdyr fanges og indvikles i makroplast og mindre stykker makroplast forveksles som føde der kan spises og det medfører fatale ophobninger af plast i dyrenes mave-tarmkanal. Plastaffald forårsager døden for mere end en million havfugle hvert år, såvel som mere end 100.000 havpattedyr.[8]
Mindre plastpartikler spises også af havdyr og føres igennem fødekæden. Mennesker indtager et stort antal mikroplastpartikler uden at vide det.[9] Ingen ved endnu hvilke følger dette vil få for dyr eller mennesker - også set i lyset af de giftige og hormonforstyrrende kemiske bestanddele som de fleste plasttyper består af. Desuden akkumulerer plastpartikler langsomt-nedbrydelige organiske forbindelser, de såkaldte evighedskemikalier, fra miljøet som polyklorerede bifenyler og andre skadelige stoffer.[10][11]