En politistat er betegnelsen for et samfund, hvor politiet eller militæret har adgang til at foretage anholdelser, ransagninger og afhøringer uden særlig begrundelse; i sådan et samfund kan myndighederne fængsle folk i ubegrænset tid uden rettergang og dom. Disse magtbeføjelser kan være indført lovligt ved bestemmelser i samfundets forfatning, eller som følge af undtagelsestilstand, men kan også være iværksat i forbindelse med statskup eller lignende lovbrud.
Daniel Defoe kaldes "politiagenternes far". Ca. 1700 rejste han rundt i England og opbyggede et netværk af agenter, der definerede det moderne begreb spionage: Hver agent skulle se ud som en almindelig borger og forblive ukendt for andre agenter. Faktisk dannede Defoes netværk grundlaget for nutidens British Secret Service.[1] Netværket beviste sin værdi ved at spille en vigtig rolle i foreningen af England og Skotland til ét rige, Storbritannien, i maj 1707.
Oftest bryder politistaten sammen inde fra; det sker, når politi og militær ikke længere er loyale overfor regeringen. Det skete f.eks. i Grækenland i 1974, efter at den græske hær havde måtte se passivt til, mens Tyrkiet invaderede Cypern, hvad der fik "oberstregimet" til at bryde sammen. I andre situationer skal der en invasion fra en fremmed stat til, før politistaten bliver bragt til ende, sådan som det skete, da Vietnam invaderede Cambodja i 1979 og omstyrtede Khmer Rouge-regimet.