Qassiarsuk

I dette hus boede Frederiksen, den første moderne fåreholder i Qassiarsuk. Der er en mindesten forrest til venstre. I baggrunden til højre ses kirken

Den grønlandske bygd Qassiarsuk (dansk: Brattahlid (Brattahlíð)) ligger i bunden af Tunulliarfik (dansk: Skovfjorden) på det sted, hvor Erik den Røde slog sig ned, da han i 982 kom til landet. Dengang hed bygden Brattahlid og lå i Østerbygden. Derfor findes der i området mange bevaringsværdige ruiner fra nordboerne.

Bygdens 42 indbyggere (1. januar 2004) har udsigt til lufthavnen Narsarsuaq på den anden side af Tunulliarfik, der er hovedindfaldsporten til Sydgrønland. I luftlinje er der ca. 40 km til Narsaq.

Narsarsuaq nås let i båd, ligesom der er helikopterforbindelse til Narsaq, der ligger ved mundingen af Tunuliarfik, en strækning på ca. 40 km. I Qassiarsuk findes elværk, butik, børnehave og sygeplejestation.


Developed by StudentB