Republikanisme (lat. res publica, "folkets sag") er den politiske holdning at et statsoverhoved bør repræsentere folket. Et sådant overhoved kaldes ofte en præsident. En sådan stat kaldes en republik og er modsætningen til et monarki, hvor overhovedet oftest kvalificerer sig ved sin familiemæssige nedstamning – og af en del ses som kun at repræsentere sig selv og/eller familien.
I dag sætter man ofte lighedstegn mellem republikanisme og det at have en demokratisk valgt person til hvervet, men før i tiden har man også leget med tanken om, at en ikke-valgt person kunne repræsentere folket alene i kraft af at have sin baggrund i folket (dvs. at være født som borger). Det centrale element i republikanismen har dog til alle tider været, at det republikanske overhoved i modsætning til det monarkiske ikke selv er hævet over den lov, som folket er underlagt. På den måde har man tænkt sig at den republikanske præsident derigennem ville repræsentere folkets egen vilje til at lægge bånd på sig selv igennem love. Præsidentens beføjelser i fredstid og krigstid er ofte tænkt fastlagt i en grundlov, som står over loven og som kræver folkets direkte samtykke.