Rumaffald er objekter i rummet, som kredser om Jorden, men ikke har en funktion. Det kan være stumper fra satellitter eller rester fra andre rumfartøjer, der er opsendt fra jorden. Objekternes størrelse varierer fra støv til ødelagte satellitter med en vægt på over et ton. Udover at affaldet er farligt for rumfartøjer og astronauter på rumvandring kan det også indtræde i jordens atmosfære og falde ned på tilfældige lokaliteter på Jorden. De første satellitter blev opsendt i 1950'erne, men der er først omkring år 2000, at man er blevet opmærksom på problemet, og der er nu igangsat projekter til forebyggelse og til beskyttelse af rumfartøjer. Om der også skal foretages oprydning er lidt uklart, herunder om affaldet skal bringes tilbage til jorden, og hvem der skal gøre det. Ejerskabet til en 50 år gammel vragdel kan måske være svært at afgøre. Inter-Agency Space Debris Coordination Committee (IADC) er en international organisation, som koordinerer aktiviteterne og forsøger at finde mulige løsninger på problemet.
Sammenstød mellem rumaffald og rumfartøjer er risikabelt, da objekterne bevæger sig med høj fart[1]. Kessler Syndromet er et katastrofescenario, hvori rumaffald forårsager mere rumaffald som en dominoeffekt. I værste tilfælde går et større objekt i stykker og rammer andre objekter, der igen rammer andre objekter osv. Rummet bliver helt utilgængeligt, og det er muligt, at en stor del af affaldet passerer igennem jordens atmosfære.[2]
Der er ikke nøjagtige tal for, hvor meget affald, der er i rummet omkring jorden, men hver eneste rummission skaber mere affald i omløb om jorden, så problemet vil blive stadig værre. ESA foretager målinger med ESA Space Debris Telescope og NASA med Cobra Dane. I 2014 er der sat følgende tal på rumaffaldet: 21-23.000 genstande større end 10 centimeter og cirka 500.000 under 10 centimeter.[3]