Taqiyya

Taqiyya (Taqiya/Taqiyyah) betyder inden for shia-islam at 'beskytte eller værne sig selv'. Ordet har samme rodbogstaver som 'taqwa' (fromhed, frygt for Gud).

Taqiyya er omtalt i Koranen, hvor Gud forsikrer muslimerne om, at det ikke er en synd at fravige islams forskrifter, hvis det sker, fordi man er tvunget til det.[1] Historisk har begrebet især haft en række betydninger for shiamuslimer, drusere og andre mellemøstlige mindretal, der har været forfulgt af det sunnimuslimske flertal.[2] En af betydningerne er, at man er skyldfri, hvis man i en livstruende situation lyver om sit tilhørsforhold til en minoritetsreligion. I sunnimuslimernes jura anses taqiyya imidlertid som moralsk forkastelig. Her gør man gældende, at en muslim altid skal tale sandt om sin tro, uanset hvad konsekvenserne er.[1]

Islamforskerne Jesper Petersen og Niels Valdemar Vinding nævner taqiyya som et eksempel på det fænomen, at en række arabiske islamiske udtryk bruges misvisende i den offentlige debat, idet begrebet ofte fejlagtigt omtales som en islamisk regel, der skulle tillade muslimer at "tale med to tunger", dvs. at lyve.[1] Ifølge professor i religionshistorie Jakob Skovgaard-Petersen har sunnimuslimer historisk brugt begrebet polemisk imod andre trosretninger som shiitter og drusere for at udpege disse som nogle, man ikke kunne stole på.[2]

  1. ^ a b c Petersen og Vinding (2020), s. 27f.
  2. ^ a b Betyder "taqiyya" at muslimer må lyve? Artikel på religion.dk 5. marts 2018.

Developed by StudentB