Targum

Targum (aram./hebr. תרגום , "oversættelse"; plur. targumim) er betegnelse for den gengivelse af den jødiske bibel (Tanakh) på aramaisk, som blev nødvendig, da dette sprog hos de palæstinensiske jøder i de nærmeste århundreder før Kristus havde fortrængt det gamle hebraiske modersmål.

Ved gudstjenesterne i synagogen havde man på det Ny Testamentes tid tolke, som frit oversatte den oplæste hebraiske bibeltekst på folkesproget, og i begyndelsen var det overhovedet ikke tilladt her at benytte skriftligt fikserede oversættelser; men senere fik sådanne dog indpas, og de er sikkert også blevet anvendte uden for synagogetjenesten. De fleste af de bevarede targumim er meget frie oversættelser; ofte har de mere karakteren af parafrase og belyser den bibelske tekst ved indflettede småtræk og fortællinger.

Temmelig ordret er dog Onkelos' Targum til Mosebøgerne, som er en af de ældste og mest betydningsfulde. Onkelos omtales snart som en discipel af Gamaliel, hvorefter hans virksomhed ville falde allerede i 1. århundrede e.Kr., snart som en samtidig af rabbinere fra 2. århundrede; men muligvis beror navnet på en forveksling med Aquilas, som oversatte Det Gamle Testamente til græsk. Tidspunktet for denne targums affattelse bliver da usikkert, og adskillige forskere antager — på grund af det østaramaisk påvirkede sprog — at oversættelsen er fremkommet i Palæstina i 2. århundrede, men endelig redigeret i Babylonien i 3., 4. eller 5. århundrede.

Til den anden gruppe af skrifter inden for den jødiske kanon, "Profeterne", eksisterer en targum, der bærer navn efter Jonathan ben Uzziel, som skal have været en discipel af Hillel; men den er rimeligvis omtrent samtidig med Onkelos' og har som denne fået sin endelige redaktion i Babylonien. Foruden disse to eksisterer der en fuldstændig og en fragmentarisk palæstinensisk targum til Loven, ligeledes nogle få brudstykker af en palæstinensisk profettargum samt endelig forskellige sene targumim til hagiograferne, de poetiske bøger.