TjekDet er et uafhængigt dansk netmedie, der har til formål at faktatjekke påstande i den offentlige debat og dermed hjælpe mediebrugere med at gennemskue falske nyheder og misinformation på nettet.[1] Mediet blev oprettet af medievirksomheden Mandag Morgen i 2016, men har siden 2020 været et selvejende organ.
TjekDet faktatjekker udsagn fra politikere, virksomheder, organisationer og medier.[2] Det har bl.a. gendrevet en række påstande på de sociale medier under coronaviruspandemien i 2020-2021[3] og under Israel-Hamaskrigen 2023.[4]
Mediet har desuden samlet og offentliggjort dels en vidensbank målrettet undervisere og uddannelsesinstitutioner med undervisningsmaterialer og dels en vidensbank med forskning om desinformation og misinformation i den offentlige debat på nettet.[5]
TjekDet er medlem af det internationale netværk af anerkendte faktatjekinstitutioner International Fact-Checking Network (IFCN).[6]
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet kosmopol
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet omos