Udryddelseslejr

Udryddelseslejre eller dødslejre var lejre bygget af Nazi-Tyskland under 2. verdenskrig "Endlösung der Judenfrage" (dansk: Den endelige løsning af jødespørgsmålet),^[1] på dansk bedre kendt som Holocaust.^[2] Ved udryddelseslejre blev alle eller stort set alle fanger dræbt kort efter deres ankomst, modsat andre typer lejre såsom arbejdslejre, hvor fanger blev interneret og arbejdet til døde som del af politikken om "udryddelse gennem arbejde" (tysk: "Vernichtung durch Arbeit").

Under krigen eksisterede der 6 udryddelseslejre: Chełmno, Belzec, Treblinka, Sobibór, Majdanek & Auschwitz-Birkenau, de to sidstnævnte fungerede som både kz-lejre og udryddelseslejre og deres formål var systematisk at dræbe de som af Nazi-Tyskland blev anset for at være uønskede eller fjender. I lejrene blev omkring 3 millioner mennesker slået ihjel ved gasning og skydning, størstedelen af disse ofre var jøder. Dette folkedrab der udover at omfattede jøder, den største offergruppe, også omfattede bl.a. romaer, var en del af Det Tredje Riges.

1. ^ "Die Endlösung der Judenfrage" – Adolf Hitler. Furet, François. Unanswered Questions: Nazi Germany and the Genocide of the Jews. Schocken Books (1989), p. 182; ISBN 978-0-8052-4051-1
2. ^ Doris Bergen,Germany and the Camp System, part of Auschwitz: Inside the Nazi State, Community Teledvision of Southern California, 2004-2005