Uran-235 | |
---|---|
Generelt | |
Uran-235, 235U | |
Neutroner | 143 |
Protoner | 92 |
Nuclid Data | |
Naturlig forekomst | 0,72% |
halveringstid | 7,038•108 år |
Henfalder til | Thorium-231 |
Atommasse | 235,0439299(20) dalton |
Spin | 7/2- |
Excess energy | 40914,062 ± 1,970 keV |
Bindingsenergi | 1783870,285 ± 1,996 keV |
Radioaktivitet | Energi ved henfald |
Spontan fission | n/a MeV |
alfahenfald | 4,679 MeV |
Uran-235 (235U) er en naturligt forekommende uran-isotop. Den adskiller sig fra den langt mere almindelige uranisotop uran-238 (238U) ved, at den er i stand til skabe en hurtigt udviklende kædereaktion. Det er netop denne egenskab, der udnyttes både i nogle typer af kernevåben og i visse former for kernekraft. 235U er den eneste naturligt forekommende isotop, der både kan bruges i kernefission, og udvindes i mængder, der gør det økonomisk rentabelt. 238U blev opdaget i 1935 af Arthur Jeffrey Dempster.
Beriget uran er en betegnelse for uran, hvor den procentvise andel af 235U-isotopen er blevet kunstigt forøget gennem isotopseparation. Neutralt uran består af 99,284% 238U og kun 0,72 vægtprocent 235U.
Hvis bare én 235U-neutron rammer en 235U-kerne, vil en kernereaktion være påbegyndt. Hvis massen af uran er stor nok til, at fissionen er selvopretholdende, siger man, at massen er kritisk. Massen af uran (eller andre radioaktive stoffer, som fx plutonium ), der er påkrævet for at en fission kan opretholde sig selv, kaldes således den kritiske masse. For at stoppe kernereaktionen i et kernekraftværk fra at løbe løbsk, styrer man fissionen med kontrolstave, typisk bestående af hafnium, cadmium eller bor, der absorberer nogle af de løse neutroner, hvorved man kan kontrollere fissionsprocessen. En ukontrolleret fission kan betyde en dårligere udnyttelse af energien, eller ligefrem en nedsmeltning. I et kernevåben resulterer den ukontrollerede kædereaktion i en egentlig, og ekstremt voldsom, eksplosion.
Fissionen af ét 235U atom generer 200 MeV = 3,2 × 10-11 J, svarende til 18 TJ/mol = 77 TJ/kg. Ca 5 % af energien forsvinder dog i form af neutrinoner [1]