1798 - Frankrig skærper krigskursen over for England. Frankrig beslutter, at alle skibe (også neutrale), der bliver opbragt af franske kaperskibe og medfører den mindste smule engelsk gods, skal prisedømmes, så både skib og ladning går tabt.
1801 - Den russiske zarPaul 1. annekterer Georgien og gør landet til en russisk provins.
1871 - I spejlsalen i Versailles udråbes Tyskland som kejserrige. Datoen vælges fordi det er kongeriget Preussens fødselsdag. Bismarck kom fra Preussen.
1903 - Den første transatlantiske radiotransmission gennemføres, idet Theodore Roosevelt sender en hilsen til kong Edvard 7.
1911 - Med en dobbeltdækker lander amerikaneren Eugene B. Ely som den første nogensinde med et fly på dækket af et skib - et marinefartøj.
1919 - I Versailles åbnes fredskonferencen efter 1. verdenskrig. Datoen er valgt med omhu i forhold til Tyskland, der på denne dato i 1871 udråbtes til kejserrige, netop i Versailles.
1921 - Pølsevognen ses for første gang i det Københavnske gadebilledet. Dengang kostede en rød pølse med sennep 25 øre, og skulle man flotte sig med et tilhørende rundstykke, kunne man købe det for 5 øre.
1955 - Den 16-årige prins Juan Carlos af Spanien bliver hyldet af en begejstret menneskemængde, efter at Spaniens statschef, general Franco, har udpeget ham som sin efterfølger - dog med kongetitel.
1957 - Den første nonstop flyvning jorden rundt bliver foretaget. Under kommando af generalmajor Archie J. Old gennemfører en Boeing B-52 Stratofortress den første non-stop jordomflyvning. Flyvetiden er 45 timer og 19 minutter for de ca. 39.000 km.
1961 - Historiens mindste valgsejr bliver vundet i Zanzibar, da det pro-Shiraziske Parti vinder hele valget med kun én stemmes flertal.
1973 - Tom Bogs genvinder europamesterskabet i mellemvægtsboksning ved at pointbesejre italieneren Bettini.
1979 - Grønland vedtager at gennemføre hjemmestyre.
1983 - Under en voldsom storm bliver det 250 kvadratmeter store og to tons tunge tag på bygningen mellem Slotskirken og Christiansborg i København blæst af.
1991 - Om natten bliver der i Irak affyret 12 scud-missiler mod Israel - de første efter de allierede bombeangreb mod Irak natten før.
1993 - Et regionaltog støder sammen med et afsporet godstog en halv kilometer syd for Næstved station. En passager i regionaltoget og en DSB rangerleder bliver dræbt, mens lokomotivføreren og 8 passagerer bliver lettere kvæstet.
1994 - Det utilpassede næsehorn Brutalis bliver sendt på en 10.000 km lang rejse fra Givskud Zoo til sit nye hjem i et reservat i det nordlige Namibia i Afrika.
Denne datoartikel kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.