A-bus (Aarhus)

For alternative betydninger, se A-bus. (Se også artikler, som begynder med A-bus)
Linje 6A ved endestationen i Risskov.

A-busser er et grundlæggende net af bybusser i Aarhus bestående af seks linjer, 1A-6A, der blev etableret ved en total omlægning af bybusnettet i Aarhus 8. august 2011. A-busserne er underlagt trafikselskabet Midttrafik, der også står for et antal supplerende Bybuslinjer.

Som ved A-busserne der etableredes i København fra 2002 og fremefter er der tale om linjer med hyppig drift, her med 7-10 minutters interval i dagtimerne og 15 minutters interval i aftentimerne. Til gengæld stopper de aarhusianske A-busser kun ved visse stoppesteder, hvor de københavnske ligesom de almindelige bybusser begge steder stopper alle steder undervejs.

Oprindeligt var det meningen, at A-busserne skulle kendes på, at højre hjørne foran og venstre hjørne bagpå var røde ligesom i hovedstaden. I praksis kunne man dog ikke holde styr på det[kilde mangler], og systemet blev derfor opgivet i 2014. Efterfølgende benyttedes busser med og uden røde hjørner i flæng på både A-buslinjer og andre linjer,[1] indtil brugen af røde hjørner helt ophørte i 2015.[2]

  1. ^ Ændringer i buskørslen af Poul Gunder Nielsen. Notits under Bagperronen i BYtrafik 4/2014, s. 185.
  2. ^ Busselskabet Århus Sporveje af Peter Berggren Brandsen i Busfronten 264/2015, s. 6.

Developed by StudentB