ASCII (udtales aski) er et tegnkodetabel og et akronym for American Standard Code for Information Interchange (amerikansk standardkode til udveksling af information).
ASCII er en standard,[1] der definerer en transformation mellem grafiske tegn (ASCII-tegn) og binære værdier i IETF RFC 20. ASCII finder dermed anvendelse når tekst på grafisk form, der er læsbar af mennesker, ønskes repræsenteret på elektronisk maskinlæsbar form.
Digital repræsentation af tekst på ASCII-form er meget anvendt i computer- og telekommunikations-branchen, hvor stort set alle digitale enheder anvender ASCII, eller en repræsentation afledt af denne (Unicode, ISO 8859-1 o.l).
Udover grafiktegn indeholder ASCII også en række kontroltegn, der vidner om at ASCII oprindeligt også blev udviklet til at styre de enheder der gjorde brug af de grafiske tegn (for eksempel linefeed, formfeed og carriage return for linieorienterede printere).
ASCII definerer 33 kontroltegn og 95 grafiktegn, i alt 128 tegn, og kan dermed repæsenteres binært vha. syv bit. Dette giver et interval for ASCII-værdierne på [0;127] (decimal talbase), eller [00;7F] (hexadecimal talbase). (Hvis en tekstfil indeholder tegn større end hex 7F, er tekstfilformatet ikke ASCII.)
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet standard