Adam Smith | |
---|---|
Personlig information | |
Født | ca. 5. juni 1723 (gs) Kirkcaldy, Fife, Skotland |
Dåbsdato | 5. juni 1723 |
Død | 17. juli 1790 (67 år) Edinburgh, Skotland |
Gravsted | Canongate Kirkyard |
Nationalitet | Skotsk |
Far | Adam Smith |
Mor | Margaret Douglas |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Glasgow Universitet |
Professorater | professor |
Medlem af | The Select Society[1], Royal Society of Edinburgh, Royal Society (fra 1767), The Poker Club[2] |
Beskæftigelse | Franske moralister, fagbogsforfatter, universitetsunderviser, økonom, forlægger, forfatter, filosof |
Forskningsområde | Klassisk økonomi, politisk filosofi, etik, økonomi |
Arbejdssted | Glasgow Universitet, University of Oxford |
Kendt for | Klassisk økonomi, det moderne frie marked, arbejdsdeling, Den usynlige hånd |
Hovedværk | The Theory of Moral Sentiments (1759) The Wealth of Nations (1776) |
Påvirket af | Aristoteles, Butler, Cantillon, Chydenius, Hobbes, Hume, Hutcheson, Locke, Mandeville, Petty, Quesnay |
Har påvirket | Belgrano, Comte, Darwin, Engels, Friedman, George, Hayek, Hegel, Jevons, Kant, Keynes, Malthus, Chomsky, Marx, Menger, Mill, Rand, Ricardo, Semyon Desnitsky, Sen, US Founding Fathers, C.D.F. Reventlow |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Adam Smith (døbt 5. juni 1723, gs [16. juni ns]; død 17. juli 1790) var en skotsk økonom og moralfilosof. Smith er en af de mest betydelige personligheder i samfundsvidenskabernes historie,[3] idet han opfattes som såvel grundlæggeren af økonomi som en moderne videnskab (mere specifikt den såkaldte klassiske økonomi, der var fremherskende indtil ca. 1870)[4] som af ideologien økonomisk liberalisme.[5]
Smiths to hovedværker var det moralfilosofiske værk The Theory of Moral Sentiments fra 1759 og den banebrydende økonomiske analyse i An Inquiry into the nature and causes of the Wealth of Nations, ofte blot omtalt som The Wealth of Nations, fra 1776.
Moralfilosofisk interesserede han sig først og fremmest for at forklare, hvorfra menneskets moralske vurderinger stammer. Smith mente, at de byggede på indlevelsesevnen i andre menneskers situation, altså en form for empati (af Smith kaldt sympati). Moralen i en persons egne handlinger (bør) vurderes ud fra, hvad en upartisk iagttager ville mene. Denne tankegang hos Smith var beslægtet med Immanuel Kants kategoriske imperativ.[3]
Smiths økonomiske tanker var påvirket af fysiokraterne, men modsat disse lagde han ikke særlig vægt på landbrugets rolle i samfundsøkonomien, men mente, at alle produktive erhverv var vigtige for et lands velstand. Fri erhvervsudøvelse, altså et opgør med lavsvæsen og monopoler, og fri konkurrence var afgørende for at fremme denne velstand. Smith forklarede, hvordan markederne fungerer og priserne dannes i en markedsøkonomi, og hvordan denne, hvis den er velfungerende, vil føre til, at der bliver fremstillet de varer, som folk ønsker, og til en pris, som netop svarer til produktionsomkostningerne. I den forbindelse anvendte han den efterfølgende berømte metafor om den usynlige hånd. Smith påviste også som den første arbejdsdelingens afgørende betydning for økonomisk vækst og velstand.[3]