Adam Wilhelm Moltke | |
---|---|
Danmarks 1. premierminister | |
Embedsperiode 22. marts 1848 – 27. januar 1852 | |
Monark | Frederik 7. |
Del af | Regeringen Moltke I, II, III og IV |
Foregående | Nyt embede |
Efterfulgt af | C.A. Bluhme |
Marineminister | |
Embedsperiode 22. marts 1848 – 6. april 1848 | |
Foregående | Nyt embede |
Efterfulgt af | C.C. Zahrtmann |
Finansminister | |
Embedsperiode 22. marts 1848 – 16. november 1848 | |
Foregående | Nyt embede |
Efterfulgt af | W.C.E. Sponneck |
Udenrigsminister | |
Embedsperiode 16. november 1848 – 6. august 1850 | |
Foregående | F.M. Knuth |
Efterfulgt af | H.C. Reedtz |
Personlige detaljer | |
Født | 25. august 1785 Einsidelsborg på Fyn |
Død | 15. februar 1864 (78 år) København |
Gravsted | Det moltkeske gravkapel i Karise Kirke, Karise |
Politisk parti | Løsgænger |
Ægtefælle(r) | 1. Frederikke Louise Knuth (1797-1819) 2. Marie Elisabeth Knuth (1791-1851) |
Børn | Christian Moltke, Frederik Moltke |
Mor | Georgine Moltke født Buchwald |
Far | Joachim Godske Moltke |
Beskæftigelse | Dommer, diplomat, politiker |
Medlem af | Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie (fra 1822) |
Regering | Regeringen Moltke I, 1848-1848 Regeringen Moltke II, 1848-1851 Regeringen Moltke III, 1851-1851 Regeringen Moltke IV, 1851-1852 |
Udmærkelser | Serafimerordenen *Storkors af Dannebrogordenen (1828) *Dannebrogordenens Hæderstegn (1826) *Ridder af Elefantordenen (1836) |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Ridder af Elefantordenen 1836 |
August Adam Wilhelm lensgreve Moltke (25. august 1785 på Einsidelsborg på Fyn – 15. februar 1864 i København) var lensgreve til Bregentved og Danmarks 1. statsminister efter indførelsen af Junigrundloven. Han var desuden barnebarn af Adam Gottlob Moltke (Overhofmarskal og Gehejmeråd under Frederik 5).
A.W. Moltke var medlem af regeringen (statsrådet) fra 1831 til 1852. I 1831-1848 med titlen statsminister og i 1848-1852 med titlen premierminister. I 1831 blev han tillige finansminister. Under Frederik 6. var Moltke regeringens yngste medlem. Moltke blev den første valgte danske premierminister (regeringsleder). Han havde magten i fire regeringsperioder, som strakte sig over en periode på fire år fra 1848 til 1852. Martsministeriet (dannet i 1848) var en koalitionsregering mellem De Nationalliberale og Højre. Efterhånden blev de liberale ministre trængt ud af regeringen, og Moltkes ministerier antog en mere konservativ karakter.
A.W Molkte var konstitueret som marineminister i marts-april 1848. Frem til november 1848 var Moltke også finansminister. Fra november 1848 til august 1850 var han tillige udenrigsminister.