Adolf Eichmann | |
---|---|
Personlig information | |
Pseudonym | Ricardo Klemente |
Født | Otto Adolf Eichmann 19. marts 1906 Solingen, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
Død | 1. juni 1962 (56 år) Ramla, Israel |
Dødsårsag | Hængning |
Gravsted | Middelhavet |
Politisk parti | NSDAP |
Far | Adolf Karl Eichmann |
Mor | Maria Eichmann |
Ægtefælle | Veronika Eichmann (1935-1962) |
Barn | Ricardo Eichmann |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Bundesrealgymnasium Linz Fadingerstraße |
Medlem af | Allgemeine SS |
Beskæftigelse | Politibetjent, politiker |
Fagområde | Krigsforbrydelse, Holocaust, nazisme |
Arbejdsgiver | RSHA |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Jernkorset af 2. klasse (1944), War Merit Cross 2nd Class with Swords[1] (1944), War Merit Cross 1st Class with Swords[2] (1944), SA Sports Badge in Bronze[3], Medaille zur Erinnerung an den 13. März 1938 med flere |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Otto Adolf Eichmann (født 19. marts 1906, død 1. juni 1962) var en tysk-østrigsk SS-officer under 2. verdenskrig og anses for at være en af arkitekterne bag Holocaust. Eichmann var en højtstående embedsmand i Nazityskland og tjente som Obersturmbannführer i SS svarende til oberstløjtnant. På grund af hans talent for organisation, pålidelighed og arbejdsiver, fik han af næstkommanderende i SS, Obergruppenführer Reinhard Heydrich, opgaven med at håndtere logistikken bag masse-deportationerne af jøder til ghettoer og udryddelseslejre i det tysk besatte Østeuropa. Efter krigen rejste Eichmann til Argentina ved hjælp af en indrejsetilladelse udstedt af Internationalt Røde Kors.
Adolf Eichmann levede under navnet Ricardo Klement og arbejdede for tyske Mercedes-Benz i Argentina. Mange andre nazistiske flygtninge fik ophold i Argentina.
Eichmann blev i 1960 fanget af israelske agenter fra Mossad i Argentina og førtes til Israel. Her blev han retsforfulgt for forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Han blev dømt til døden i december 1961 og hængt i Jerusalem den 1. juni 1962.