Adolf Noreen

Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. Se artiklens diskussionsside eller historik (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Adolf Noreen
Personlig information
Født	13. marts 1854 Östra Ämterviks kirkesogn, Sverige
Død	13. juni 1925 (71 år) Ärtemarks församling, Sverige
Gravsted	Uppsala gamle kirkegård
Børn	Erik Noreen, Ärland Noreen
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Uppsala Universitet
Medlem af	Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien (fra 1902), Kungliga Vetenskapsakademien (fra 1917), Svenska Akademien (fra 1919)
Beskæftigelse	Sprogforsker, nordist
Deltog i	Sommarkurser vid Uppsala Universitet 1893, Sommarkurser vid Uppsala Universitet 1895
Arbejdsgiver	Kungliga Ortnamnskommittén, Uppsala Universitet
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Kungliga priset (1901)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Adolf Gotthard Noreen (født 13. marts 1854 i Värmland, død 13. juni 1925 i Uppsala) var en svensk sprogforsker, far til Ärland og Erik Noreen.

Noreen, der blev student i Uppsala 1871, docent 1877 og 1887—1919 var professor i nordiske sprog sammesteds, var en af sin tids produktiveste og betydeligste nordiske sprogforskere. Han har behandlet svenske almuesmål i et grundlæggende værk om Fryksdalsmålet (1877) og i afhandlinger om Fårömålet, Dalmålet med mere i tidsskriftet Nyare bidrag till kännedom om svenska landsmålen. Emner fra almindelig nordisk sproghistorie har Noreen behandlet især i "Arkiv för nordisk filologi" og i sine meget brugte håndbøger: Altisländische Grammatik, 3. udgave (1903), Altschwedische Grammatik (1904), Altschwedisches Lesebuch, 2. udgave (1904), Abriss der urgermanischen Lautlehre (1894), Geschichte der nordischen Sprachen, 3. udgave (1913). For fremkaldelse af et større åndeligt samliv mellem Nordens folk har Noreen blandt andet virket ved sit tidsskrift "Nordisk revy" (1883—85).

Noreens hovedværk er dog den kæmpemæssige nysvenske grammatik Vårt språk, som var beregnet til at blive 9 store bind, hvoraf fem blev afsluttede. Noreens Vårt språk har især ved sin originale behandling af betydningslæren fremkaldt en livlig drøftelse af de grammatiske grundbegreber. Noreen var den ledende ånd i "Kungliga Ortnamnskommittéen", som har påbegyndte (fra 1902) en storstilet undersøgelse af alle svenske stednavne, hvoraf ved hans død kun de i Älvsborgs län var færdigbehandlede. Foruden sine strengt videnskabelige værker har Noreen skrevet en stor mængde populære sproglige afhandliger, delvis samlede i Spridda studier I—II (1895—1903), ligesom han har taget ivrig del i bestræbelserne for en forbedret svensk retskrivning (især i tidsskriftet "Nystavaren" 1886 ff.) og holdt stærkt besøgte folkelige universitetsforelæsninger i Uppsala.