Age of Mythology

Age of Mythology
Del af Age of Empires-serien
Generelle oplysninger
UdviklerEnsemble Studios
UdgiverMicrosoft Game Studios
SerieAge of Empires
DesignerBruce Shelley Rediger på Wikidata
KomponistKevin McMullan
Stephen Rippy Rediger på Wikidata
DistributørSteam Rediger på Wikidata
UdgivetUSA 30. oktober 2002
Den Europæiske Union 11. november 2002
Seneste version1.10
GenreReal-time strategy
SpiltypeSingleplayer
Multiplayer
PlatformeMac OS X
Windows
Medier2x CD-Rom
InputTastatur
Mus
AldersgrænseESRB: Teen (T)
PEGI: 12+
Eksterne links
Age of Mythologys hjemmeside
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Age of Mythology (2002) er et strategispil, som er baseret på tre primære mytologier: Den Nordiske Mytologi, Den Ægyptiske Mytologi og Den Græske Mytologi.

Spillet minder om Age of Empires men med guder. Man skal vælge sine guder med omhu, da de kan give en nyttige gudekræfter (god powers), man kan udløse efter behov: Massehealing, bronzehud, en privat indgang til Helvede, genoplivning af døde krigere osv.
En ny ressource i forhold til Age of Empires er gudernes gunst (favor). Den skal bruges til at frembringe mytiske væsener som kolosser, kentaurer, minotaurer, hydraer, iskæmper, einherjer, mumier, sfinkser osv.

Hvis man er på det græske hold, vil man optjene gunst ved at lade sine landsbyboere bede til guderne i templerne.
På det egyptiske hold optjener man gunst ved at bygge adskillige statuer til gudernes ære.
I den Nordiske mytologi optjener man gunst ved slås, hærge og plyndre!

Man får også nogle halvguder eller helte, som kan genoplives.

Man begynder i Archaic Age (Arkaisk Tid) og har én gud til rådighed; Odin, Thor eller Loke i den Nordiske Mytologi, Ra, Isis eller Seth i den Ægyptiske Mytologi og Zeus, Poseidon eller Hades i den Græske Mytologi.
Dernæst kommer man i Classical Age (Klassisk Tid) og skal vælge én af to guder/gudinder. Senere kommer man i Heroic Age (Heroisk Tid) og skal endnu engang vælge én af to guder/gudinder. Dette gentager sig når man når Mythic Age (Mytisk Tid), der er den sidste. Man vil så få hjælp fra fire guder/gudinder og have fire gudekræfter og 4-5 mytiske væsener til sin rådighed.

Guderne har diverse favoritter, hvor Apollon og Artemis forbedrer ens bueskytter, Hefaistos forøger ens dødelige soldaters panser, Tyr er god for infanteriet og Njord er skibenes ven.

I løbet af spillet kommer man rundt i Europa, Nordafrika, Himmelen og Underverdenen og diverse guddomme fra de forskellige mytologier blandes sammen.


Developed by StudentB