| Formatering af flertydig artikel
Denne flertydige artikel er i øjeblikket ikke tilpasset det vedtagne format for flertydige artikler. |
En agent er en person, der handler på vegne af andre. Ud fra denne grundbetydning er der en vid række af underbetydninger:
- Personer, der i hemmelighed handler på andres vegne, kaldes ofte hemmelige agenter. Siden 2. halvdel af 1900-tallet bruges ordet om spioner. Herudover kan nævnes politiagenter (også benævnt civilagenter), der infiltrerer et kriminelt miljø med politiets vidne og giver oplysninger fra det kriminelle miljø til politiet, samt agent provocateur – en person, der - som oftest i samarbejde med politiet - forleder en anden til en forbrydelse for at få pågældende straffet.
- Kunstnere og sportsfolk vælger ofte at lade sig repræsentere af en agent, der skaffer jobs, forhandler kontrakter og generelt varetager vedkommendes interesser.
- En sælger, der ikke er i et direkte ansættelsesforhold til opdragsgiveren (modsat en repræsentant eller handelsrejsende) kaldes en agent. Tilsvarende kan en virksomhed lade sig repræsentere inden for et geografisk område eller speciale af et agentur.
- Kongen kunne - under enevælden - give prominente handelsmænd, grosserere og lignende titel af (kongelig) agent. Agentens frue tituleredes agentinde. Der var ikke som udgangspunkt nogen arbejdsforpligtelser knyttet til titlen.[1]
- Agens betegner i grammatik sætningens logiske grundled.
Inden for forskning i kunstig intelligens bruges agent generelt om en handlende enhed, der kan være en robot, et computerprogram, et dyr eller et menneske.
- ^ arkiv.dk | Kgl. Agent Jens Peter Wissing