Back Aksiepotensiaal Afrikaans جهد الفعل Arabic Potencial d'aición AST Fəaliyyət potensialı Azerbaijani Нервен импулс Bulgarian ལས་འཇུག་ནུས་པ། Tibetan Akcijski potencijal BS Potencial d'acció Catalan پۆتەنشڵی کار CKB Akční potenciál Czech

Aktionspotential

Nerveimpulsen ad en neuron
Two plots of the membrane potential (measured in mV) versus time (ms). Top: idealized plot where the membrane potential starts out at -70 mV at time zero. A stimulus is applied at time = 1 ms, which raises the membrane potential above -55 mV (the threshold potential). After the stimulus is applied, the membrane potential rapidly rises to a peak potential of +40 mV at time = 2 ms. Just as quickly, the potential then drops and overshoots to -90 mV at time = 3 ms, and finally the resting potential of -70 mV is reestablished at time = 5 ms. Bottom: a plot of an experimentally determined action potential that is very similar in appearance to the idealized plot, except that the peak is much sharper and the initial drop is to -50 mV increasing to -30 mV before dropping back to the resting potential of -70 mV.
A. Illustration af et ideelt aktionspotential, der viser dets faser, dvs. ændringerne i membranpotentialet i et bestemt punkt på cellemembranen som funktion af tiden. B. Målinger af aktionspotentialer er ofte forvrængede i forhold til det ideelle eksempel på grund af målemetoderne.

Et aktionspotential (undertiden skrevet aktionspotentiale[1]) er en signalmekanisme mellem levende celler. Ved et aktionspotential stiger cellens elektriske membranpotentiale brat for hurtigt at falde igen, hvilket efterfølges af en stilstandsperiode. Aktionspotentialer forekommer i mange typer dyreceller, under ét kaldt excitable celler, herunder neuroner, muskelceller og kirtelceller, samt visse planteceller. I neuroner spiller aktionspotentialet en central rolle i celle-celle-kommunikationen. I andre typer celler har det til formål at aktivere intracellulære processer. I muskelceller er aktionspotentialet eksempelvis det første skridt i en kæde af begivenheder, der i sidste ende fører til kontraktion (sammentrækning). I bugspytkirtlens betaceller udløser de frigivelsen af insulin.[2] Aktionspotentialer i neuroner kaldes også for ”nerveimpulser”, og en serie af aktionspotentialer udløst af et neuron kaldes et ”impulstog”. Et neuron, der udsender et aktionspotential, siges at ”fyre”.

  1. ^ Den Danske Ordbog om aktionspotential
  2. ^ MacDonald PE, Rorsman P (februar 2006). "Oscillations, intercellular coupling, and insulin secretion in pancreatic beta cells". PLoS Biol. (engelsk). 4 (2): e49. doi:10.1371/journal.pbio.0040049. PMC 1363709. PMID 16464129.

Developed by StudentB