Alexis Tsipras

Alexis Tsipras
Aλέξης Τσίπρας

(28. september 2017)
Grækenlands premierminister
Embedsperiode
21. september 2015 – 8. juli 2019
PræsidentProkopis Pavlopoulos
ForegåendeVassiliki Thanou-Christophilou (interim)
Efterfulgt afKyriakos Mitsotakis
Embedsperiode
26. januar 2015 – 27. august 2015
PræsidentKarolos Papoulias
Prokopis Pavlopoulos
StedfortræderGiannis Dragasakis
ForegåendeAntonis Samaras
Efterfulgt afVassiliki Thanou-Christophilou (interim)
Personlige detaljer
Født28. juli 1974 (50 år)
Athen, Grækenland
Fulde navnAlexis Tsipras; Αλέξης Τσίπρας
NationalitetGrækenland Græsk
Politisk partiSYRIZA
Højde1,74 m
ÆgtefælleBetty Batziana (fra 2009)
Uddannelses­stedAthens Tekniske Universitet
BeskæftigelseCivilingeniør, politiker Rediger på Wikidata
Medlem afAlexis Tsipras 1. regering,
regeringen Alexis Tsipras II[1] Rediger på Wikidata
UdmærkelserEwald-von-Kleist-Preis (2019)
*Westfälischer Friedenspreis (2020) Rediger på Wikidata
Underskrift
Links
(engelsk) Biografi på hellenicparliament.gr
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Alexis Tsipras (græsk: Aλέξης Τσίπρας; født 28. juli 1974) er en græsk politiker og premierminister fra 2015 til 2019. Han blev taget i ed som landets premierminister den 26. januar 2015 efter parlamentsvalget, der gav hans parti 36% af stemmerne og 149 ud af parlamentets 300 pladser. Han har været formand for partiet Synaspismos siden 2009 og har været leder af oppositionen siden 2019.

Tsipras afsluttede i 2000 sin uddannelse som ingeniør fra Athens Tekniske Universitet. I studietiden engagerede han sig i studenterpolitiske aktiviteter og organisationer lokalt og nationalt. Han var desuden aktivt medlem af et kommunistisk partis ungdomsorganisation. Herigennem blev han engageret i en venstrepolitisk paraplyorganisation, Synaspismós, som han forblev i, da hans parti trak sig ud, og han var i en årrække sekretær i Synaspismós' ungdomsfraktion. I 2004 valgtes Tsipras til Synaspismós' centralkomité med ansvar for uddannelses- og ungdomspolitik.

I 2006 blev han indvalgt i Athens bystyre for venstrefløjskoalitionen SYRIZA. I 2008 blev han landsformand for SYRIZA, den til da yngste leder for en landspolitisk organisation i Grækenland. Ved parlamentsvalget året efter kom Tsipras i parlamentet, hvor han blev gruppeformand. Partiet opnåede 4,6% af stemmerne og 13 mandater.

I maj 2012 firedoblede SYRIZA under Tsipras ledelse sit stemmetal og blev med 52 mandater parlamentets næststørste gruppe. Valgets resultat gjorde det ikke muligt at danne en regering, hvorfor præsidenten udskrev nyvalg til afholdelse den 17. juni 2012. Af valgtaktiske årsager ændrede SYRIZA status fra en koalition til et egentligt parti op til dette valg.

Tsipras meddelte i en tv-transmitteret tale den 20. august 2015, at han valgte at træde tilbage som premierminister.[2] Der blev udnævnt nyvalgt til den 20. september 2015.[3] Frem til valget blev højesteretsdommeren Vassiliki Thanou-Christophilou udpeget til posten, som dermed blev landets første kvindelige premierminister.[4]

Ved valget blev Tsipras og hans parti genvalgt med ca. 35% af stemmerne. Det forventes at han igen danner en koalitionsregering med Panos Kommenos, der er formand for det højreorienterede nationalistparti Uafhængige grækere.[5][6]

  1. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Per Bang Thomsen (20. august 2015). "Grækerne skal snart til stemmeurnerne igen". DR. Hentet 20. august 2015.
  3. ^ "Tsipras taler på gresk fjernsyn: – Jeg er stolt av min regjeringstid". E24. 2015-08-20. Hentet 2015-08-20.
  4. ^ ritzau (27. august 2015). "Højesteretsdommer skal lede Grækenland frem til valg". DR. Hentet 4. september 2015.
  5. ^ Mette Richardt (20. september 2015). "DR i Athen: Grækerne har valgt at tilgive Tsipras". DR. Hentet 23. september 2015.
  6. ^ Solveig Gram Jensen (20. september 2015). "Alexis Tsipras overrasker igen med et stærkt valg". Jyllands-Posten. Hentet 23. september 2015.

Developed by StudentB