Alfred Tennyson Engelsk litteratur 1800-tallet | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 6. august 1809 Somersby, Lincolnshire, England |
Død | 6. oktober 1892 (83 år) Lurgashall, Sussex, England |
Nationalitet | Engelsk |
Ægtefælle | Emily Sellwood |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Cambridge University |
Kendte værker | "In Memoriam A.H.H." (1849) "The Charge of the Light Brigade" (1854)[1] |
Genre | Lyrik |
Litterær bevægelse | Romantisk idealistisk tradition |
Påvirket af | William Shakespeare, Geoffrey Chaucer, John Milton, John Keats Byron |
Har påvirket | Prærafaelitterne |
Alfred Tennyson (født 6. august 1809 i Somersby, Lincolnshire; død 6. oktober 1892 i Lurgashall, Sussex, England) var en engelsk digter, der ofte betragtes som hovedrepræsentant for den victorianske eras poesi.
Han efterfulgte i 1850 Wordsworth som engelsk hofdigter (poet laureate), hvilket var medvirkende til Tennysons store popularitet, dengang som i dag. Tennysons speciale var korte tekster, hvilket digte som "In the Valley of Cauteretz", "The Charge of the Light Brigade", "Crossing Bar" og "Tears, Idle Tears" alle vidner om.
Tennysons poesi behandler hovedsagelig klassiske mytologiske temaer, men hans berømte "In Memoriam A.H.H." (vennen Arthur Henry Hallam, 1811-33) er en blandt de mange undtagelser. Tennysons poesi blev så vel modtaget, at mange af hans verselinjer er blevet en integreret del af det engelske sprog. Eksempler herpå er "Better to have loved and lost", "Theirs not to reason why, /theirs but to do and die". Alfred Tennysons store betydning for den engelske kultur afspejles i, at han er den anden mest benyttede forfatter i Oxfords Citationsleksikon[2] − kun overgået af William Shakespeare[kilde mangler].